Lidt om mig
Jeg har gennem en årrække været medlem af fotoklubben AFA og siden 2021 været medlem af Fotogruppen Polygon
Jeg eksperimenterer bl.a. med multieksponeringer, ICM (tilsigtet kamerabevægelse) og abstrakte billeder og har i øvrigt en forkærlighed for træer som motiv
I øvrigt fotograferer jeg landskab og reportage og har været med til at udgive fotobogen ”Et andet blik på kulturen” (Aarhus 2017)
Jeg har udstillet på galleri T, cafeer, kulturhuse og biblioteker, samt i forskellige kunstforeninger. Jeg har fået en del billeder antaget på ”Jyske” (censureret udstilling/konkurrence afholdt af Jyske Fotoklubber), på ”Den Nationale” (censureret udstilling/konkurrence afholdt af Selskabet for Dansk Fotografi og på ”Til Kanten" (censureret udstilling, Kunstpakhuset i Ikast). Endvidere har jeg fået billeder antaget på Nordic International Digital Circuit, Scandinavian International Exhibition of Photography, CREATIVE, Photorama Digital Sweden MONOCHROME og Swedish International Exhibition of Photography